Dag 44 – Washington D.C


Warning: Use of undefined constant PICASNA_MAXSIZE - assumed 'PICASNA_MAXSIZE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 6

Warning: Use of undefined constant PICASNA_THUMBSIZE - assumed 'PICASNA_THUMBSIZE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 14

Warning: Use of undefined constant PICASNA_COVERSIZE - assumed 'PICASNA_COVERSIZE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 22

Warning: Use of undefined constant PICASNA_COLOR - assumed 'PICASNA_COLOR' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 31

Warning: Use of undefined constant PICASNA_COVERTITLE - assumed 'PICASNA_COVERTITLE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 38

Warning: Use of undefined constant PICASNA_BADGETYPE - assumed 'PICASNA_BADGETYPE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 45

Warning: Use of undefined constant PICASNA_UPDATE - assumed 'PICASNA_UPDATE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/pjohansen.com/public_html/wp-content/plugins/picasna/picasna-functions.php on line 53

Knaster og knæfald på kanten af hverdagen

 

Det var en dårlig dag på landevejen. Dagen med de tre plager.

Den første ramte os med et brag på motorvejen. En flyvende metalskive knaldede ind i bilen og skar en 15 cm. lange flænge i forskærmen. Men i det mindste fik vi da brugt vores dyrtkøbte bilforsikring, og hvad er værre end forsikringer, man aldrig får brugt?!

Den næste kom snigende som en dårlig bismag efterhånden som vi nærmede os den airbnb-lejlighed som Bodil havde købt og betalt nogle dage forinden. Til spotpris. Hun kender vejen til mit hjerte.

På nettet lokkede værten med et “Home away from home…near Capitol Hill”, men “The Hill” virkede meget langt væk efterhånden som vi kørte ind i the Heart of Darkness. Skulende black dudes med bandana og bar overkrop hang på gadehjørner med alverdens tid på hænderne. Slentrede frem og tilbage over de brede, hullede veje med en skødesløs ligegyldighed, som var de storbyjunglens ukronede konger. Og for hver block vi kørte, skrumpede butikslivet ind, så der til sidst kun stod en enkelt vissen Aldi tilbage og lignede noget, der var faret vild og savnede sin storhedstid ved Lergravsparken.

Vi fandt vores hus. Det lå på en vej hvor samtlige huse havde pigtråd på taget og tremmer for vinduerne. Vores værtinde var endnu ikke kommet, og dér stod vi så og lignede en flok euroturister på afveje.

I mellemtiden kom naboen hjem fra arbejde – en rap stewardesse med rullemarie. Jeg spurgte hende om “…this area is safe”. “Ahh, it’s getting better…” sagde hun med en kryptisk grimassse. “What’s it like walking back from the subway in the evening?” fortsatte jeg. “Oh, you don’t wanna walk around here after dark…” sagde hun uden tøven. Vi satte os ind i bilen og kørte tilbage mod Capitol Hill.

Vi rullede ind gennem byen, gennem myldretiden på jagt efter et hotel, men alt var booket. De store knæfald ventede; en suite på Marriott: 260$ per nat, ex parkering (35 oveni), minus morgenmad. Pigerne jublede. Bodil lagde ansigtet i triste folder. Jeg var knust.

Den aften, måske som følge af alle de eder og forbandelse jeg slyngede omkring mig, kom så den tredje plage kriblende. I hovedbunden. Lus. Hos alle. Dog størst og flest hos Bodil – en passende straf for hendes mislykkede ghetto-lejlighed, tænkte jeg, og en sandsynlig konsekvens af hendes omgang med red necks på Charleston Camping (…det var Peter, der havde flest; red).

Lusene vendte op og ned på vores planer. Vennerne i New Jersey ville næppe sætte pris på fire overnattende danskere med springende sydstatslopper. Så vi blev hængende i DC, vaskede tøj, hældte pesticider i hovedbunden, kæmmede endeløse mængder pigehår. Selv fik jeg en 90’er fritz. Jeg er karset nu, og kønt er det ikke.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger man, og de ekstra dage i DC var forrygende, især fordi vi boede midt i byen, hvor det historiske vingesus nærmest bølgede gennem håret. Den smule hår, der var tilbage.

Byen emmede af imperiel storhed af romersk dimension, og var pakket med seværdigheder og sublime museer, der leverede fabelagtige oplevelser samt korte øjeblikke af deja-vu, som f.eks. når pigerne syntes, at en heliumballon på det lokale apotek var mere fascinerende end det kombinerede indtryk af den ægte Apollo 11 rumkapsel (den med Armstrong), en månesten til fri berøring og Lindbergs “Spirit of St. Louis” hængende fra loftet. Jeg har resigneret.

Måske var de tre plager tegn til, at det er på tide at komme hjem, at festen er slut og hverdagen venter, og at alle perspektiver, uanset hvor gråmelerede de end må virke, indeholder kimen til noget godt. For sådan er det. Om fire dage bisættes rejsen på mindernes kirkegård og dagligdagen genopståer fra de døde. Det virker slemt, her på tærsklen, men er det sjældent, i hvert fald ikke, før vi når november.

Problemet er bare, hvordan vi nogensinde skal nå at se resten af Amerika.

/P

Washington:

Response code is 404

New York (retur på hjemvejen til DK):

Response code is 404