Bag sultanens slot

 

Det var med en vis lettelse at vi satte os til rette i toget ud af Bangalore, ”The Shatabdi Express” fra Madras til Mysore. Kl. 11 sharp rullede vi ud af banegården og ind i byens slumkvarterer, forbi endeløse landskaber af plastik og skrald, lange rækker af tarvelige rønner, og dér – midt i det hele – små børn i pletfrie skoleuniformer med knivskarpe presfolder. Og endnu engang måtte jeg sande, at dette land, med alle dens mærkelige, strittende modsætninger, altid forbliver hinsides min fatteevne. Vi rullede videre. Emilie talte køer, Dicte tegnede princesser og vi voksne sank lidt dybere ned i saedet.

Mysore er alt det, Bangalore ikke er. Hvor Bangalore er et urbant misfoster med vokseværk, er Mysore indisk på den eksotiske måde! Der er køer i gaderne, farverige bazarer og et overdådigt Maharaja palads med kupler og søjlegange og porte af guld og sølv.

Alt dette var naturligvis bagateller i pigernes univers – deres er en iskold vurdering af bundlinien, målt i sukker og sjov. Og bag sultanens palads lå det sande skatkammer…et indisk tivoli. Dén aften hoppede de frivilligt ud af hotellets trygge rammer og ind i tuktuk’en, uden brug af hverken trusler eller smiger.

Bortset fra den sporadiske lugt af lort var der faktisk rigtig hyggeligt ved indgangen. Masser af lys og glade indiske børnefamilier i deres fineste puds (så vi rigtig kom til at ligne en flok vagabonder…). På den anden side af indgangen blev det hele lidt mere indisk. Vi kæmpede os vej gennem et endeløst marked af glitrende, blinkende og dyttende tingeltangel og kom endelig til alle forlystelserne. Det var Bakken uden tilsyn og moms. Næsten som i Danmark, bare billigere, uden køer (dem man står i) og aldeles blottet for sikkerhed, det billige skidt…

Pigernes øjne funklede som diamanter. Det første Emilie spottede var et kæmpe pariserhjul, der på afstand lignede noget taget ud af en Batman film, og som ved nærmere eftersyn lignede et cirkelrundt stillads flikket sammen med ståltråd. Hjulet kørte rundt med rasende fart, og jeg var ikke blevet overrasket hvis en smilende klovn var trådt frem med virrende hoved og bloddryppende kniv, som en anden Bollywood remake af en gammel Hitchcock-film. Faktisk var der hele to pariserhjul i parken, og begge var gabende tomme. Selv inderne holdt sig væk.

I den mere jordnære afdeling fandt vi et par hånddrevne karusseller og et futtog, der kørte seks gange rundt om en bane, 18 meter i diameter, og gennem udstødningsgasserne fra den nærliggende dieselgenerator, der drev pariserhjulene. Men hvad gør det, når de små poder er glade!? Dette var pigernes bedste aften.

20. – 22. november 2009

/Peter