Dag 75 – Palau Pangkor

Vores øl

 

Paddy var tapper, men efter fem nætter i junglen blev hans ølskrig umulig at overhøre. Og da vi foreslog at finde et nyt hotel længere oppe af floden, og dermed forlænge vores ophold i regnskoven, ”blev stemningen pludselig en helt anden”. Vi blev enige om at tage til standen!

Et par dage senere, og efter 11 timer i rap i taxa og bus, stod vi trætte og beskidte på den skønne ø Pangkor. Også denne gang var Paddy mest stemt for det første hotel på den første strand (pils og ESPN…), også denne gang fik vi ham lokket videre, også denne gang ventede der et hyggeligere og billigere hotel længere henne, og ja… også denne gang var der hverken pils eller ESPN dér hvor vi havnede. Men det var der lige rundt om hjørnet, så nu var ALLE glade. Vi blev hængende i syv dage.

Stranden hed Coral Beach og var som taget ud af en turistbrochure. Vandet var grønt og roligt. Sandet var rent og hvidt. Skyggefulde træer hang dovent hen over stranden. Antallet af turister var begrænset. Dét med korallerne var måske lidt af en tilsnigelse, det var flere søpølser. Og fisk i stimevis! Kastede man et franskbrød i vandet blev man omringet af sultne fisk, der kæmpede om ranet.

I den fjerneste ende af stranden lå et psykedelisk buddha-tempel. Ved indgangen stod en mægtig Anders And figur. Der var havfruer og skildpadder man kunne kravle på, svampestole med svampeparasoller man kunne sidde ved, masser af levende aber og en konstant kulisse af monotont, esoterisk musik, der emmede fra templet i en sky af røgelse. Det blev Dictes elskede legeplads mens Emilie plaskede rundt i vandet.

Og det gjorde hun… det var hér Emilie lærte at svømme. På førstedagen med redningsvest, de næste tre dage med en oppustelig vest som vi gradvist tømte for luft. Og så endelig tre dage med korkbælte, som hver dag fik fjernet en plade.

På syvendedagen svømmede Emilie sine første ti meters brystsvømning uden støtte. Meget stolt, og straks hånende over for lillesøster der plaskede rundt i sin badering. Kort og selektiv er børns hukommelse.

Og sådan gik dagene med daglige ture til stranden, kølige pils om aftenen og – for Paddys vedkommende – Premier League og panelsnak i løbet af natten (på 3. dagen blev hans CNN ved et trylleslag konverteret til ESPN…;-). Der var også en jungle man kunne trekke i, men den kom sjovt nok aldrig rigtig på dagsordenen. Bodil og Paddy foretrak at drøne rundt på jetski, Paddy i første gear, Bodil i femte. Selv kiggede Mowgli længselsfuldt op mod urskoven, mens han byggede sandslotte med pigerne.

24. – 31. januar 2010

/Peter