Er du dus med himlens fugle…

 

Mens Peter sank stadig dybere ned i Muscats inder-caféer, ville vi en tur på landet. Vi drog ned til biludlejningen med det prangende navn ”Global Rentals” (de havde et enkelt kontor i Muscat). Pigerne drømte om en rød cabriolet med kalechen nede, så deres hår kunne flagre i vinden. Peter håbede i smug på en potent 4-hjulstrækker. Det blev en Toyota Yaris.

Vi forlod det eksklusive velhaverkvarter i Muscat og drønede igennem Omans forblæste stenørken. Vi landede hos Yonis, en stolt landmand, der ved siden af sin mindre landbrugsproduktion også lejede værelser ud, især til natursøgende børnefamilier. Det var genialt.

Yonis havde lidt af det hele: Kaniner, høns, ænder, gæs, får, geder, kameler, en lænkehund samt tusindvis af summende honningbier. Derudover dyrkede han hvede, bananer, dadler, mango, figner, meloner og naturligvis honning. Han var en jovial mand med store armbevægelser, der holdt grillfester for byens borgere og kendte alle på egnen.

På vores første morgen havde han da også lige inviteret en 4. klasse forbi, der skulle høre nærmere om bierne og blomsterne (i den bogstavelige udgave, forstås). I front kom to mørkklædte lærerinder, hver med sit spanskrør, bag dem kom drenge og piger i fine skoleuniformer. De lyttede andægtigt til Yonis, mens han fortalte, hvorefter de skulle ind til bistaderne, hvor honningen blev produceret. Yonis pumpede røg ind hos bierne, så de blev desorienterede og ikke kunne lugte mennesker. De holdt sig i ro.

Det gjorde denne 4. klasse til gengæld ikke. De hvinede og grinede, løb vilkårligt rundt, huggede blommer fra træerne, drillede hunden og havde krudt i måsen. De to lærerinder lod spanskrør være spanskrør og gav dem frie tøjler. ”Only for emergency” sagde den ene om spanskrøret, mens hun spiste lidt mere honning. Ungerne havde en fest, vi lod os aldeles charmere og ingen blev vist stukket.

Næste morgen ventede det lokale dyremarked. Her kunne købes alt fra kameler til kanariefugle og kaniner. Det startede tidligt om morgenen, inden temperaturen nåede over de 30 grader ved 10-tiden. Ikke mindst på grund af fiskene, der ikke lå på køl. Fiskerne svingede kæmpe knive over store flotte tunfisk og mandaray, så fiskeslim, skæl og indmad sprøjtede omkring dem – og håbede ellers på købere i en fart.

Markedets største action var at finde ved catwalken. Det var en cirkulær plads, hvor velpolstrede indkøbere sad i midten og glædede sig til at tage denne uges tilbud i øjesyn. Landmænd defilerede forbi med deres pæneste geder, får, kameler, køer og tyre. Den ene veldrejede kamel spankulerede forbi efter den anden, mens indkøberne så dem an med blaserte kenderminer og indimellem udvekslede et par ord indbyrdes.

Alle deltagerne blev dog udkonkurreret af en kæmpe parringsparat tyr, der kækt forsøgte at saliggøre en forbipasserende ko. Hun gik fredsommeligt og tyggede drøv, da overraskelsen kom flyvende. De væltede dog begge i forsøget og var i stedet tæt på at nedlægge hele inderkredsen af købere, der måtte flygte væk fra skæbnen som bankekød. Til sælgerens fryd, der uden tvivl landede dagens bedste handel.

Business var business, og de handlende var ikke fintfølende omkring deres trækken rundt med dyrene, så familiens uovertrufne dyreven Emilie stod af på scenariet. Hun gik rasende derfra og mildnedes sjovt nok ikke, da vi pippede op om vilkårene for dyrene i den danske landbrugssektor.

Hendes største ønske var ligeledes, at vi kunne befri Yonis lænkehund, og tage den med i flyveren hjem. En fristende tanke, da hunden var ualmindelig sød, og livet som lænkehund i et ørkenland ikke byder på en opløftende fremtid. Hun måtte trøste sig med, at bondegården nok får besøg af flere børn, der bringer ekstra mad, vand og selskab til hunden, som hun og Dicte gjorde.

Men inspirationen fra den arabiske farm hang ved hos Emilie. Hun havde set sin fremtid og proklamerede, at hun en dag selv ville have en besøgsbondegård. Ligesom Yonis’, bare med en hund uden lænke. Ingen tosset tanke. Men ve den gæst, der kommer til at trække rundt med en af hendes geder. Han bliver sendt ind til bierne…

/Bodil